Funkisgården
Rødstensbygning i funkis-stil på 5 etager opført 1937. Ligger i et kvarter med både villaer og karrébebyggelser centralt ved Valby Station og Toftegårds Plads. Bygningen huser 1 og 2 værelses boliger, de fleste med altan. Ejendommen har en møbleret gårdhave og huser endvidere en café i stueetagen.
Beboerne kan benytte ejendommens vaskeri, depotrum og cykelkælder.
Nærmeste rekreative områder er Søndermarken/ZOO, Carlsbergbyen. 'Spinderiet' indkøbscenter og Valby Langgade er nærmeste handelssteder.
Valby Station er knudepunkt for både S-tog, Regionaltog og Rutebusser til Jylland m.m.
De oplyste huslejer afspejler de nuværende huslejer. Ved fraflytning af opsagte boliger vil boligerne blive moderniseret. Som følge heraf vil lejen blive forhøjet.
Skriver du dig op til en af disse boliger, skal du derfor være opmærksom på, at genudlejningslejen kan være højere end den nævnte laveste leje.