Ålekistevej 81-87
Ejendommen er centralt placeret kun få minutter fra Damhusengen og Damhussøen tæt på de grønne områder omkring Grøndalsparken. Ejendommen ligger i et område med gode busforbindelser og mange spændende butikker.
Ejendommen er opført i røde blødstrøgne teglsten med røde vingetegl på taget. Som kontrast er vinduer og indgangspartier hvide. Der er et hyggeligt haveanlæg til ejendommen, der benyttes flittigt af beboerne. Ejendommen er opført i 1945 og består af 23 lejligheder og syv erhvervslejemål. Lejlighederne er hyggeligt indrettet, de øverste med skrå vægge og kviste.