Søndre Jernbanevej 25
Elegant og nyrenoveret klassisk ejendom med central beliggenhed i Hillerød. Ejendommen rummer 6 herskabslejligheder og fremstår yderst præsentabel efter gennemgribende facaderenovering.
De to lejligheder på 2. sal er begge gennemgribende renoveret i 2020 med nyt køkken inkl. opvaskemaskine, indbygningsovn, induktionskogeplade og køle-/fryseskab samt nyt badeværelse, nye el-installationer, nye gulve m.m. Lejlighederne på 2. sal har endvidere individuel fransk altan, hvor man kan nyde solen og følge byens liv.
Nord for ejendommen opføres på samme grund nybyggeriet ”Hildis Have”. Hildis Have udstyres med p-kælder og fælles gårdareal og når det står færdigt deles faciliteterne med ejendommen Sønder Jernbanevej 25.
Hillerød Station med S-togsforbindelse, lokalbane og busforbindelser ligger rundt om hjørnet. Inden for 10 minutters gang kan man gå til Torvet i hjertet af Hillerød, der byder på caféer, shopping samt statuen af Frederik d. 7., hvor han skuer over sin by, imens man selv nyder udsigten til Slotssøen og Frederiksborg Slot.