Kamelia Hus
Seniorbofællesskab i Valby midt på Grønttorvet i Kamelia Hus
Drømmer du om at bo i en mindre bolig, der inviterer til herligt fællesskab sammen med andre aktive +60-årige? Så er Kamelia Hus det rette valg for dig.
I Kamelia Hus kommer du til at bo sammen med andre seniorer, der deler interessen for at spise sammen, dyrke fællesskabet og stadig bo tæt på Valbys og Københavns mange kulturtilbud og oplevelser.
Fantastisk nærområde omkring Kamelia Hus
Som beboer i Kamelia Hus vil du glæde dig over, at Københavns mange oplevelser og tilbud kan nås inden for kort tid og afstand.
I nærområdet finder du bl.a. Spinderiet, der huser mere end 40 butikker, lækre restauranter og hyggelige caféer.
I Kamelia Hus bliver du nabo til den 2.300 kvadratmeter store Grønttorvspark, hvor du kan gå en tur og opleve smuk natur med mere end 250 fine frugttræer, spisehus og orangeri.
Det er desuden nemt at komme med offentlig transport ved Ny Ellebjerg Station, og har du bil, kan du leje en parkeringsplads i én af de PKA ejede p-kældre i nærheden.
Velkommen til Kamelia Hus, Byggefelt 13 i 2500 Valby
Kamelia Hus er opført i 2019 og består af hele 49 lejligheder med 2 eller 3 værelser. Alle lejeboliger har adgang til fælles altaner/svalegange, hvoraf fem af stuelejlighederne har egen privat terrasse.
Kameliahus rummer mange fællesfaciliteter, herunder to fælleskøkkener, to spisestuer, bryggers, lounge, hall, motionsrum, bibliotek, multimedierum, kreativitetsrum, tagterrasse med udekøkken og grill. Desuden grovværksted og fælles terrasse, som også har udekøkken og grill, fællesvaskeri, stor cykelkælder og private depotrum. I loungen og spisestuerne er der TV og projektor med storskærm, og i alle fællesrum er der frit internet. På den fælles tagterrasse kan du sammen med de andre beboere skabe jeres egen hyggelige køkkenhave. Ved at dyrke frugt, grøntsager og krydderurter er der god mulighed for at lave et velsmagende måltid sammen i det store fælleskøkken.
I Kamelia Hus er der faktisk også mulighed for at kokkerere udendørs i det fælles udekøkken, så du kan nyde solen og de grønne omgivelser, imens du laver mad med de andre beboere.
Ønsker du at være dig selv en stund, kan du trække ind i din private bolig, der er let tilgængelig med elevator.
Der er desuden cykelparkering og depotrum i kælderen, hvor du kan opbevare dine ting tørt og sikkert. I Kamelia Hus vil du opleve et stort fællesskab, masser af grønne områder og et spirende byliv tæt på Københavns mange muligheder.