Lilletoften 41 - 73
Lilletoften ligger skønt i et af Aalborgs smukkeste, grønne områder. Området omkring Lilletoften består af et veludbygget stisystem, der gør det sjovt og nemt at bevæge sig rundt i dette populære landskab.
Husene er opført med respekt for området, hvorved de ikke skæmmer den smukke natur. Bebyggelsen er holdt i en neutral stil med robuste naturmaterialer, der giver husene et gedigent udseende.
Bygningens gule facader og røde tegltag giver et roligt udtryk, hvor de mørke karnapper elegant fremhæver den enkelte lejlighed.
Bebyggelsen indeholder 17 spændende lejligheder, der er holdt i samme lyse og elegante stil, som kendetegner bygningernes ydre. Hver lejlighed har tilhørende privat have med fliseterrasse.