PKA studieboliger

Som studerende og medlem af en af de faglige organisationer bag PKA, eller studerende barn af PKA-medlem, kan du få fortrinsret til en lang række studieboliger i hele landet.

 

Se alle PKA's ledige studie- og ungdomsboliger her.

Tildeling af studieboliger

Ledige studieboliger tildeles boligsøgende i rækkefølgen:

  1. Studerende og elever tilknyttet alle faggrupper under PKA*
  2. Studerende børn af medlemmer i pensionskasserne under PKA, først-til-mølle

*Tilbydes efter længst rest-studietid, og for boligsøgende med samme rest-studietid, tildeles efter alder. Studerende skal have været medlem af én af følgende foreninger eller deres ungdomsorganisationer i mindst seks måneder:

  • Danske Bioanalytikere
  • Danske Fysioterapeuter'
  • Danske Sundhedsadministratorers Landsforening
  • Dansk Socialrådgiverforening
  • Dansk Sygeplejeråd
  • Radiograf Rådet
  • Ergoterapeutforeningen
  • HK Kommunal
  • Jordemoderforeningen
  • Kost & Ernæringsforbundet
  • Socialpædagogisk Landsforbund
  • Danske Fodterapeuter

Ansøger du en af studieboligerne, skal du uploade et studietjekskema, når du ansøger.

Du kan læse mere om, hvordan du kommer i betragtning til boligerne.

Spirea Hus: Bofællesskabet Spir

Et bofællesskab til dig mellem 18 og 35 år, der vil dyrke det nære fællesskab

Drømmer du om at være en del af et hverdagsfællesskab med dine naboer, og har du brug for færre m2? I bofællesskabet Spir på Grønttorvet i Valby kan du blive en del af et ungt spændende bofællesskab, hvor du både har din egen lejlighed og deler husets 7 fællesrum med dine bofæller.

I Spirea Hus kan du enten bo i din egen mini bolig eller blot leje et værelse i en maxi bolig med 4 soveværelser. Alle beboere har adgang til bofællesskabets fællesrum. Fællesrummene danner rammen for beboernes aktiviteter som fx fællesspisning, brætspilaftener, hobbyaktiviteter eller urban gardening. Beboerne er selv med til at definere og arrangere, hvilke fælles aktiviteter der skal være i bofællesskabet.

Bofællesskabet henvender sig til unge i alderen 18 til 35 år, som endnu ikke har børn.