Spørgsmål og svar om boliger med særlige adgangskrav
Studieboliger
En studiebolig er en bolig, du kun kan komme i betragtning til, hvis du kan fremvise gyldig dokumentation på, at du er optaget på en godkendt uddannelse:
- Alle uddannelser, der er SU-godkendte – herunder også erhvervsuddannelser
- Udvekslingsstuderende
- Udenlandske betalingsstuderende på en dansk SU-støttet uddannelse
Du kan ikke søge studiebolig, hvis du:
- Går på en betalingsuddannelse, fx Åbent Universitet, de danske masteruddannelser eller ejendomsmægler-uddannelsen.
- Er pædagogikum-studerende, da dette vurderes af den danske stat som et arbejde.
- I forvejen har en fuld, lang videregående uddannelse (f.eks. kandidatgrad)
Du skal verificeres som studerende med gyldig dokumentation
Når du får tilbudt en studiebolig, skal du dokumentere, at du er under uddannelse på en af de ovenstående godkendte uddannelser. Din dokumentation kan være en indskrivningsbekræftelse, studiekort, elevkontrakt eller optagelsesbekræftelse.
Du tilknytter og dokumenterer, at du er under uddannelse via 'Min uddannelse' under 'Min side'. Du kan også følge vores vejledning: Sådan verificeres du som studerende.
Opskrivning og tildeling inden studiestart
Du kan med fordel skrive dig på venteliste inden, du er startet på dit studie. I dette tilfælde skal du uploade dit optagelsesbrev, når du skal verificeres som studerende. Du kan tidligst få tildelt en studiebolig 3 måneder før din studiestart.
Du kan nemt søge efter og genkende studieboliger hos os, da de er mærket 'Studiebolig'. Se udvalget af studieboliger på Findbolig her.
En studiebolig er en bolig, du kun kan komme i betragtning til, hvis du er optaget på en godkendt uddannelse. En ungdomsbolig stiller ikke krav til din studieaktivitet, men derimod din alder. For at komme til betragtning til en ungdomsbolig skal du være mellem 18-35 år.
Du kan nemt søge efter og genkende ungdomsboliger hos os, da de er mærket 'Ungdomsbolig', mens studieboliger er mærket 'Studiebolig'.
Når du får tilbudt en studiebolig, skal du dokumentere, at du er under uddannelse på en af de ovenstående godkendte uddannelser. Din dokumentation kan være:
- Indskrivningsbekræftelse
- Studiekort
- Elevkontrakt
- Optagelsesbrev
Der kan til visse studieboliger være krav om at sende en motiveret ansøgning, når du søger boligen. Du kan altid læse på annoncen, om dette er et krav og hvad din ansøgning skal indeholde.
Seniorboliger
Seniorboliger er boliger, der er indrettet med tanke på at gøre det nemt og bekvemt for lejere i den 3. alder. Der findes ikke en officiel definition af, hvilke krav en bolig skal opfylde for at få betegnelsen 'Seniorbolig'. Du skal derfor forholde dig til den enkelte seniorboligs faciliteter og beskrivelse.
Fælles for de fleste seniorboliger er dog, at de i større eller mindre grad opfylder følgende:
- Det er let at bevæge sig rundt i boligen - både med og uden hjælpemidler
- Stort badeværelse og køkken med god plads til fx kørestolsbrugere
- Det er nemt at komme ind og ud af boligen
- Boligen er beliggende tæt på indkøb, offentlig transport, kulturtilbud og natur
Du kan nemt søge efter og genkende seniorboliger hos os, da de er mærket 'Seniorbolig'.
Se udvalget af seniorboliger her.
Der er i de fleste tilfælde krav til dig som lejer, hvis du vil i betragtning til en seniorbolig. Det er oftest krav til din alder, men der kan også stilles krav i forhold til, at der er ingen hjemmeboende børn eller husdyr.
På Findbolig skelner vi mellem forskellige typer af seniorboliger med et alderskrav:
- Seniorboliger til personer 50+
- Seniorboliger til personer 55+
- Seniorboliger til personer 60+
Du kan nemt søge efter og genkende seniorboliger hos os, da de er mærket med et mærke 'seniorbolig'. Se udvalget af seniorboliger på Findbolig.