Ventelisteregler
Som fortrinsberettiget kan du skrive dig på venteliste til PBUs boliger. De fortrinsberettigede er:
- Pensionsforsikrede i PBU og medlemmer af BUPL.
- Forældre/børn til pensionsforsikrede i PBU og medlemmer af BUPL.
- Pædagogstuderende, der er medlem af PLS. Efter endt studie kan tidligere PLS-medlemmer forblive på ventelisten ved overgang til medlem af PBU/BUPL.
Har du ikke relation til PBU, BUPL eller PLS, kan du komme i betragtning til de boliger, som ikke kan udlejes via ventelisten. Disse boliger annonceres ledige og kan ansøges af alle. Find ledige boliger.
5 opskrivninger
Du kan max. skrive dig på venteliste til boliger i 5 ejendomme.
Socialt udvalg
Er du medlem af PBU eller BUPL og har bolig-sociale problemer, kan du sende en skriftlig ansøgning til det sociale udvalg hos PBU.
Læs mere om ansøgning til det sociale udvalg.
Frasalg af boligejendomme
Vælger PBU at sælge en boligejendom i porteføljen, nedlægges ventelisten på den pågældende ejendom.
Det betyder, at fortrinsretten til leje af bolig i ejendommen bortfalder helt. Du får naturligvis besked fra Findbolig.nu, hvis det måtte ske.