Vigtigt: Begrænset funktionalitet med adblocker

Du har en adblocker installeret, hvilket betyder, at indhold og funktioner på Findbolig.nu ikke virker korrekt. Vi anbefaler derfor, at du slår din adblocker fra, før du fortsætter med at bruge Findbolig.nu.

Boliggarantibevis

Med et 'boliggarantibevis' har du mulighed for at vende tilbage til Hvidkildegård inden for tre år fra bevisets udstedelsesdato. Beviset giver dig mulighed for at få tildelt en 1- eller 2-værelses bolig.

Boliggarantibeviset til Hvidkildegård er gratis og kan opnås ved fraflytning, når du har boet i Hvidkildegård i minimum ét år samt opfylder én af nedenstående krav.

Et boliggarantibevis kan opnås når:

  • Beboer etablerer parforhold og opsiger sin lejlighed
  • Pensionist/efterlønsmodtager tager permanent ophold i en fritidsbolig i Danmark

Kontakt DEAS for udstedelse af garantibeviset

Opfylder du ovennævnte krav til opnåelse af boliggarantibevis, skal du i forbindelse med din opsigelse af lejemålet kontakte ejendomsadministrator DEAS på e-mail: admteam7@deas.dk.

Gør brug af boliggarantibeviset via Findbolig

Ønsker du at gøre brug af dit boliggarantibevis, skal du først rette din tilknytning til Hvidkildegård via 'Min profil', så du er tilknyttet med valgmuligheden 'Med boligtilbud'. Du skal herefter skrive dig på venteliste til Hvidkildegårds 1- og 2-værelses boliger. Men husk, at du først skal gøre det, når du vil bruge beviset.

Ved opskrivning vil du blive bedt om at uploade et billede/PDF af dit boliggarantibevis.

Har du ikke oprettet en tilknytning til Hvidkildegård allerede, skal du oprettet en tilknytning på ny, hvor du vælger tilknytningsmuligheden 'Med boligtilbud'.

Boligtilbud: Efter to afslag afmeldes du ventelisten

Når du får tilsendt et boligtilbud, skal du besvare tilbuddet her på Findbolig. Besvarer du ikke boligtilbuddet inden tidsfristen, eller svarer du nej til to boligtilbud, vil du blive afmeldt ventelisten. Bemærk, at manglende svar på boligtilbud sidestilles med afslag.

Når du får et boligtilbud

Hvad sker der, hvis jeg ikke gør brug af boliggarantibeviset inden for fristen?

Bruger du ikke boliggarantibeviset inden for tre år fra udstedelsesdatoen, annulleres beviset, og du kan ikke efterfølgende gøre brug af det.

Betingelser for boliggarantibeviset

  • Boliggarantibeviset er personligt. Det vil sige, at det kun kan udstedes til den, der er kontrakthaver på det pågældende lejemål og ikke kan overdrages til andre.
  • Boliggarantibeviset er gyldigt i tre år fra udstedelsesdatoen.
  • Boliggarantibeviset kan overdrages til ægtefælle ved dødsfald.
  • Boliggarantibeviset annulleres efter tildeling af bolig til garantiindehaver.

Find ventelisteboliger

Du har adgang fra fondens forside.

Opret en profil

... og log ind for at skrive dig på venteliste.