Vigtigt: Begrænset funktionalitet med adblocker

Du har en adblocker installeret, hvilket betyder, at indhold og funktioner på Findbolig.nu ikke virker korrekt. Vi anbefaler derfor, at du slår din adblocker fra, før du fortsætter med at bruge Findbolig.nu.

Sådan skriver du dig på venteliste

Frederiksberg Boligfond ønsker at undgå lange ventelister, hvor ansøgerne er opskrevet for at oparbejde anciennitet. Det er derfor kun muligt at skrive sig på den eksterne venteliste, når ventelisten er åben for opskrivning. Den interne venteliste er altid åben for opskrivning.

Krav for opskrivning

For at komme på den eksterne venteliste til Frederiksberg Boligfonds boliger, skal du være myndig og enten bo, studere eller arbejde på Frederiksberg. Det er gratis at stå på ventelisten. Er du allerede beboer i fonden, kan du efter to år blive opskrevet på den interne venteliste.

 

Dine opskrivninger kan ikke ændres, når ventelisten er lukket

Bemærk, at du ved opskrivning på den eksterne venteliste ikke kan ændre i din opskrivning, efter ventelisten er lukket.

Vælger du fx kun at skrive dig op til de 1-værelses, kan du ikke efterfølgende, når ventelisten er lukket, gå tilbage og tilføje de 2-værelses til din opskrivning.

Dette gælder også, hvis du vælger specifikke lejligheder i forhold til etage eller side. Har du fx kun valgt de 2-værelses i stuen, kan du ikke senere hen, efter ventelisten er lukket, tilføje de andre 2-værelses på de andre etager.

 

Skriv dig op med disse trin

1. Opret en personlig profil her på Findbolig.

Bemærk, at du skal gennemgå de efterfølgende trin på hver af de ejendomme, du ønsker at blive opskrevet til. Det er vigtigt, du opfylder kravene for opskrivning. Læs mere i menuen til venstre.

2. Klik dig ind på forsiden for ejendommen i Frederiksberg Boligfond, du ønsker at blive opskrevet til, via oversigten på forsiden for Frederiksberg Boligfond.

Se oversigten over ejendommene i Frederiksberg Boligfond her.



3. Opret en tilknytning til ejendommen ved at klikke på knappen 'Intern venteliste' eller 'Ekstern venteliste' på forsiden for ejendommen og udfyld felterne i pop-op vinduet. (Når den eksterne venteliste er åben for opskrivning, vil knappen være grøn med teksten 'Ekstern venteliste - Åben')

    

4. Når du er tilknyttet ejendommen vil du blive præsenteret for et samlet søgeresultat. Søg efter ejendommen i feltet 'Ejendomsnavn'. 

    

 

5. Klik dig ind på ejendommen, og skriv dig op til de boligtyper, du ønsker, ved at klikke på knappen ’Skriv mig på venteliste’. 

    

6. Du er først skrevet på venteliste, når der står 'Slet opskrivning' uden for de boligtyper, du ønsker at være opskrevet til.

    

 

Ændringer til din profil

Får du nyt telefonnummer, e-mail eller er der andet, der ændrer sig, skal du huske at holde dine profiloplysninger opdaterede her på Findbolig. På den måde går du ikke glip af vigtig information om din ventelisteopskrivning, boligtilbud eller andet.

 

PFA Pension

Find ventelisteboliger

Du har adgang fra fondens forside.

Opret en profil

... og log ind for at skrive dig på venteliste.