Accepter brug af cookies

For at give dig mulighed for at søge ledige boliger, skrive dig på venteliste, udleje boliger og meget mere,
anvender vi cookies på Findbolig.nu. Vi bruger også cookies til at indsamle statistik. Læs mere om vores cookie-politik

Vigtigt: Begrænset funktionalitet med adblocker

Du har en adblocker installeret, hvilket betyder, at indhold og funktioner på Findbolig.nu ikke virker korrekt. Vi anbefaler derfor, at du slår din adblocker fra, før du fortsætter med at bruge Findbolig.nu.

Forbedringer

Hvis din udlejer forbedrer den ejendom, du bor i, eller de enkelte boliger, kan han forhøje huslejen.

Hvad er forbedringer?

Forbedringer er arbejde, der tilfører ejendommen noget nyt, eller som erstatter det gamle med noget nyt og bedre. Det kan fx være:

  • udskiftning af vinduer
  • modernisering af køkken og bad
  • isolering af tag og ydermure
  • installation af fjernvarme
  • udvidelse af elforsyning
  • installation af forbrugsmålere til vand og varme
  • brand- og elevatorsikring og andre sikkerhedsarbejder.

Hvordan beregnes huslejestigningen?

De udgifter, der er til forbedringen, indgår i beregningen af huslejestigningen. Det gælder også udgifter til projektering, administration, finansiering mv.

Forhøjelsen af huslejen beregnes næsten altid på grundlag af ydelsen på et 20-årigt realkreditlån. Hvis de nye eller forbedrede installationer har en kortere levetid end 20 år, kan udlejer dog beregne lejeforhøjelsen på grundlag af ydelsen på et mere kortfristet lån, typisk 10 år.

Vil udlejer lade huslejen stige på baggrund af forbedringer, skal han gøre det med 3 måneders varsel. Udlejer kan dog tidligst opkræve den højere husleje fra det tidspunkt, hvor forbedringerne er helt eller delvist færdige.

Foreløbig lejeforhøjelse

Udlejer kan vælge først at varsle en foreløbig lejeforhøjelse på baggrund af projektets budget. Han skal så regulere den, når han har det endelige regnskab.

Udlejbolig.nu

Troværdig udlejning

Kvistvinduer