Accepter brug af cookies

For at give dig mulighed for at søge ledige boliger, skrive dig på venteliste, udleje boliger og meget mere,
anvender vi cookies på Findbolig.nu. Vi bruger også cookies til at indsamle statistik. Læs mere om vores cookie-politik

Vigtigt: Begrænset funktionalitet med adblocker

Du har en adblocker installeret, hvilket betyder, at indhold og funktioner på Findbolig.nu ikke virker korrekt. Vi anbefaler derfor, at du slår din adblocker fra, før du fortsætter med at bruge Findbolig.nu.

Aflevering af boligen

Når du vil flytte

Reglerne for fraflytning er ikke ens for alle boliger og er også afhængig af, om din lejekontrakt er underskrevet før eller efter 1. juli 2015. 

Lejekontrakter indgået før 1. juli 2015

Hvilke regler der gælder, afhænger overordnet af to ting:

  1. Hvordan du i sin tid overtog din bolig - nyistandsat eller som beset? Udgangspunktet er, at du altid skal aflevere lejligheden i samme stand, som du selv overtog den i.
  2. Om der er en indvendig vedligeholdelseskonto knyttet til din bolig eller ej?

Svarene på disse spørgsmål står i din lejekontrakt. Du kan læse nærmere om de forskellige regler her.

Lejekontrakter indgået efter 1. juli 2015

Hvis lejeaftalen er indgået efter 1. juli 2015, skal du betale for malerarbejde, lakering af gulve mv., hvis det er afkrydset i din lejekontrakt, at du har den indvendige vedligeholdelse, og hvis det bliver vurderet ved fraflytning, at vedligeholdelse er påkrævet. Det er påkrævet, når det er nødvendigt for at bringe lejemålet tilbage til god vedligeholdt stand. Dvs. omfanget af din istandsættelsespligt er en individuel vurdering ved fraflytningssynet.

Hvis dit lejemål er misligholdt

Du skal altid betale for istandsættelsesarbejder, der skyldes misligholdelse af lejemålet. Misligholdelse er typisk skader som opstår, hvis:

  • lejemålet er brugt forkert (fx malet i farver, som ikke er tilladt i henhold til lejeaftalen),
  • lejemålet er vedligeholdt forkert (fx arbejde, som ikke er udført håndværksmæssigt korrekt),
  • løbende maler- og gulvarbejder er ikke blevet udført, selvom lejer har været forpligtet til løbende at foretage indvendig vedligeholdelse,
  • der er udvist forkert adfærd (fx lavet huller i vægge og mærker på gulve),
  • udlejer ikke er blevet informeret om opståede skader eller om behovet for, at udlejer foretager vedligeholdelsesarbejder.

Aflevering af lejligheden

Der er principielt to måder at overtage en lejebolig og dermed aflevere den på:

  1. Du overtager boligen ’nyistandsat’ og skal aflevere den ’nyistandsat’.
  2. Du overtager boligen ’som beset’ og skal aflevere den i samme stand, som du overtog den.

Nyistandsat

At skulle aflevere en bolig nyistandsat betyder, at du skal aflevere den nymalet overalt. Det gælder vægge, lofter, karme, gerigter mv.

Gulvene skal også være nybehandlede. Som minimum skal de have en let slibning og en lakering. Hvis gulvene ikke er lakerede, skal den aktuelle behandling foretages, f.eks. oliering.

Arbejdet skal udføres i en god håndværksmæssig kvalitet.

Du kan kun komme til at hæfte for udskiftning af inventar, hvis det står specifikt i din lejekontrakt, eller hvis du har misligholdt lejligheden og inventaret. Læs mere under afsnittet om Misligholdelse.

Som beset

Hvis du har overtaget din bolig som beset, skal du aflevere den i samme stand, som du overtog den.

Du skal naturligvis have sørget for at vedligeholde boligen i den tid, du har boet i den.

Almene boliger

Fraflytter du en almen bolig, er det muligt du skal fraflytte 14 dage inden genudlejning kan finde sted, af hensyn til istandsættelse.

 

Findbolig.nu