Lejekontrakt
Mundtlig eller skriftlig?
Du og udlejer kan godt indgå en mundtlig lejekontrakt - det er lovligt. Men hvis blot én af jer kræver en skriftlig lejekontrakt, skal der udarbejdes en sådan.
Læs kontrakten igennem
Dit lejeforhold er som minimum omfattet af lejelovgivningens regler. Der er dog visse regler i lejelovgivningen, som man kan se bort fra (fravige) i kontrakten. Så læs altid din kontrakt grundigt igennem.
Bemærk f.eks. i hvilken stand du overtager lejligheden, og i hvilken stand den skal afleveres igen. Du kan læse mere om aflevering af boligen her.
Vær også opmærksom på, hvis der står i din kontrakt, at din husleje bliver reguleret. Du skal vide, efter hvilke regler, den bliver det - eller hvilke regler, der er blevet fraveget.
Standardkontrakt
Din lejekontrakt vil typisk blive lavet med udgangspunkt i Indenrigs- og Socialministeriets standardblanket til indgåelse af lejeaftaler. Bagerst i denne kan du læse om mange af reglerne - hvilket er en god idé!. Du kan finde den officielle standardlejekontrakt her:
Indenrigs- og Socialministeriets standardlejekontrakt